Forside -> Skoletjeneste
Opdateret: 19.1.2010

Forsidebillede


Midttrafik og Midtjyske Museers udviklingsråd har indgået aftale om en transportordning for elever i folkeskoler og ungdomsuddannelser. Med i ordningen er museer og formidlingsscentre med skoletjeneste. Ordningen giver mulighed for billig transport inden for Midttrafiks område.

HVORHEN OG HVORNÅR KAN I REJSE?
Ordningen giver mulighed for at rejse med Midttrafiks regionalbusser, bybusser og lokalruter. Samt Odderbanen og Lemvigbanen. X busserne er ikke med i ordningen. Tilbudet kan I bruge alle hverdage mellem kl. 9.00 og 14.00 og igen efter kl. 16.30.

HVILKE MUSEER OG FORMIDLINGSCENTRE KAN I BESØGE?
På midttrafik.dk kan I se hvilke museer og formidlingscentre, som er med i ordningen.

Museumsbillet



Kontakt museet I ønsker at besøge og bed om en transportbillet. Museet sender billetten til skolen. Inden rejsen udfylder skolen billetten med skolens adresse, antal rejsende osv. Billetten skal vises til chaufføren og medbringes på både ud- og hjemrejse.











PLANLÆGNING AF REJSEN
I kan selv planlægge rejsen på midttrafik.dk, hvor der er adgang til alle køreplaner. Alternativt kan museet hjælpe, eller i kan kontakte nærmeste salgssted. En oversigt over nærmeste salgssted findes på midttrafik.dk.

BESTILLING AF TRANSPORT
Er I 15 personer eller derover, som ønsker at rejse sammen, skal rejsen meldes på forhånd. Er der ikke plads i den ordinære bus, forsøger busselskabet så vidt muligt at indsætte en ekstrabus. Gruppekørsel skal bestilles senest to hverdage før den ønskede rejsedag. På midttrafik.dk kan I se, hvordan I bestiller transport.

PRISEN FOR AT REJSE
Prisen er 25,- kr. pr. person for en returrejse uanset rejsens længde. Prisen dækker kun transport. Eventuel betaling for undervisning eller entré på museet aftales og afregnes direkte med museet.

FAKTURERING
Museet sender en faktura for transporten direkte til skolen.

SPØRGSMÅL
Kontakt museet I ønsker at besøge, hvis I har spørgsmål til ordningen.

Midttrafik ønsker god rejse…

Transportordningen er et forsøg der fortsætter indtil Midttrafiks bestyrelse beslutter at annullere ordningen.