Arkæologiske udgravninger 2007

Med årsskiftet 2006-2007 ændredes kommunegrænserne og hermed også de arkæologiske ansvarsområder. For Silkeborg Museums vedkommende betød dette, at museet ved årsskiftet overtog det arkæologiske arbejde i den tidligere Kjellerup Kommune, der hidtil havde været varetaget af Viborg Stiftsmuseum. Til gengæld overgik arbejdet i Låsby, Alling, Tulstrup og Gl. Rye sogne til Skanderborg Museum.

Den voldsomme bygge- og anlægsaktivitet i den nye kommune gav allerede fra årsskiftet anledning til travlhed i marken, bl.a. ved Grauballe, hvor byggemodningen af det nye Romervej-kvarter var blevet påbegyndt i efteråret 2006. Da Silkeborg Kommune blev opmærksom på at byggemodningen var sat i gang uden at der var foretaget arkæologiske prøvegravninger, som museet ellers havde anbefalet, blev museet anmodet om at foretage de nødvendige arkæologiske undersøgelser, således at kommende grundejere ikke fik problemer, hvis der fremkom skjulte fortidsminder i forbindelse med byggeri på grundene. En prøvegravning viste hurtigt, at der som forventet fandtes udstrakte anlægsspor fra en større jernalderbebyggelse i området, og den efterfølgende udgravning måtte herefter foretages i kapløb med den igangværende byggemodning.

Udgravningerne ved Romervej foregik under stort tidspres, med entreprenørmaskinerne lige i hælene på arkæologerne, april 2007.

I et tæt samarbejde mellem Vej- & Trafikafdelingen på rådhuset, kommunens entreprenørsektion der forestod byggemodningen samt museets arkæologer, lykkedes det dog at udgrave de godt 11.000 kvadratmeter med bebyggelsesspor, uden at byggemodningen blev forsinket på grund af de arkæologiske undersøgelser.
Ved udgravningen afdækkedes dele af en landsby fra yngre romersk og ældre germansk jernalder, omkring 4. - 5. årh. e. Kr., bestående af tre meget store, indhegnede gårde, der har ligget i en øst - vestvendt række hen over en flad bakke. Hegnsforløb mod øst viser, at der formodentlig findes spor efter flere gårde på naboarealerne længere mod øst. Bebyggelsen med de indhegnede og sammenbyggede gårde er typisk for den yngre del af jernalderen, men gårdsanlæggene og bygningerne ved Romervej er generelt større, end vi kender det fra de øvrige, midtjyske gårde fra denne periode.

Stolpehullerne i det 43,5 meter store langhus ved Romervej under udgravning, april 2007.

Et af langhusene, der har været hovedbygning i en af gårdene, var således 43,5 m langt og knap 6 meter bredt og hermed det hidtil største jernalderhus, der er udgravet i Midtjylland.

I forbindelse med anlæggelsen af den nye Jernaldervej, der giver adgang til Romervej-kvarteret i Grauballe, fremkom spor efter en jernalderlandsby mere. Denne landsby ligger et par hundrede meter syd for Romervej, og indenfor det smalle vejtrace, der blev undersøgt, påvistes dele af tre store, indhegnede gårde, der også kan dateres til yngre romersk eller ældre germansk jernalder, omkring 4. - 5. årh. e. Kr.

Udgravningssituation fra anlæggelsen af Jernaldervej i Grauballe, august 2007.

Miniaturelerkar fra et stolpehul ved Jernaldervej i Grauballe. Fundet tolkes som et "husoffer".

Den største af disse gårde havde haft en mindst 42 meter lang og op til 6 meter bred hovedbygning, og de stærkt sodfarvede stolpehuller viser, at huset er gået til grunde ved en voldsom brand. Såvel hegn som huse fortsætter ud på arealerne på begge sider af Jernaldervej.

I området omkring Romervej og Jernaldervej fremkom også en lille gravplads med seks stærkt nedpløjede brandgrave. To af gravene var brandpletter med sort aske, trækul og små fragmenter af hvidbrændte knogler, men desværre uden daterende oldsager. De øvrige fire grave var urnegrave, der var pløjet så langt ned, at der kun var få centimeter tilbage af urnerne og deres indhold af rensede, hvidbrændte knogler. Heller ikke disse grave kan dateres med sikkerhed, men urnerne synes at stamme fra rundbugede lerkar af jernalderform, og en delvis smeltet, turkis glasperle, der blev fundet nær den ene urnegrav antyder, at gravene er samtidige med de påviste bebyggelser fra yngre romersk og ældre germansk jernalder.

I forbindelse med byggemodningen af et nyt boligområde ved Tingbakken i Gjern fremkom også velbevarede spor efter en jernalderlandsby fra yngre romersk eller ældre germansk jernalder, omkring 4. - 5. årh. e. Kr. Ved en udgravning afdækkedes spor efter mindst tre - fire gårde omgivet af stolpebyggede hegn, der har ligget tæt sammenbyggede på en nord - syd vendt række langs kanten af engdraget øst for Nørbækken.

Fra udgravningen af jernalderbopladsen ved Tingbakken. Stolpehullerne i et nord-sydorienteret langhus er markeret med papskiver, maj 2007.

Den lille landsby er fra samme tid som bebyggelserne i Grauballe, men det er påfaldende, at gårdene ved Tingbakken er betydelig mindre, og at langhusene med længder på kun 25 - 27 m er betydelig kortere end i Grauballe. Desuden er husenes orientering usædvanlig, idet de fleste bygninger er orienteret omtrent nordvest - sydøst, i modsætning til den normale øst - vestvendte orientering. Måske skyldes husenes afvigende orientering og gårdenes ringe størrelse de trange forhold på den forholdsvis smalle nord - syd-vendte terrasse langs Nørbækken, og der må i så fald have været tungtvejende grunde til at placere bebyggelsen netop her. En vigtig årsag kan have været, at bebyggelsen med denne placering har ligget midt mellem de udstrakte græsningsarealer i engområderne mod vest og nordvest, og den gode agerjord på morænefladerne mod nord og nordøst.

Samtidig med udgravningerne ved Romervej og Tingbakken fulgte museet i løbet af foråret og sommeren 2007 anlæggelsen af den nye "Søhøjlandets Golfbane" ved Gjern. Undersøgelserne blev foretaget som en integreret del af anlægsarbejdet, således at museet løbende overvågede entreprenørernes afrømning af mulden, hvor de forskellige baneanlæg skulle etableres. Spor efter forhistorisk aktivitet blev registret og undersøgt med det samme, og selvom de enkelte felter var størrelsesmæssigt begrænsede, var de til gengæld så talrige og så tætliggende, at de mange "kig" under muldlaget har givet os et godt indtryk af de forhistoriske aktiviteter i området.
Indenfor det ca. 67 ha store område, som den nye golfbane dækker, påvistes spor efter en boplads fra tidlig jægerstenalder samt to større områder med bebyggelsesspor fra slutningen af yngre stenalder og begyndelsen af ældre bronzealder.
Sporene fra jægerstenalderen var koncentreret indenfor et lille, højtliggende område umiddelbart nord for Hammelvej, og består af en del løsfundne flækker og mikroflækker af flint, nogle få flækkeblokke samt en enkelt lancetformet mikrolit. Oldsagerne kan dateres til tidlig Maglemosekultur, omkring 7.000 f. Kr, og de få genstandsformer antyder, at stedet kan have fungeret som kortvarig jagtstation eller rasteplads for Maglemosekulturens jægere, med god udsigt over jagtterrænet, og med let adgang til drikkevand i de fremspringende kildevæld i de dybe kløfter lige nedenfor pladsen.
Bebyggelsessporene fra slutningen af yngre stenalder og begyndelsen af ældre bronzealder fremkom omkring Toften samt på det flade plateau umiddelbart nord for Hammelvej. Begge steder fremkom talrige gruber, kogestensgruber og stolpehuller fra bebyggelser på overgangen mellem yngre stenalder og ældre bronzealder, omkring 1800 f. Kr., men egentlige huse kunne kun påvises nord for Hammelvej, hvor der kunne udskilles tre huse fra slutningen af yngre stenalder og ældre bronzealder, omkring 2200 - 1000 f. Kr.

Bronzealderhus på Søhøjlandets Golfbane under udgravning, maj 2007.

Udgravningssituation fra Søhøjlandets Golfbane. Brændtbensgraven under udgravning, juni 2007.

I løbet af foråret og sommeren 2007 foretog Silkeborg Museum også prøvegravninger og udgravninger på et stort, privat udstykningsområde ved Balle Huse i Silkeborgs nordvestlige udkant.

Fra udgravningen af den overpløjede gravhøj på Bavnsbakke ved Ballehuse, juli 2007.

Prøvegravningerne og de efterfølgende udgravninger viste, at en stor, overpløjet gravhøj, der var registreret på den sydøstlige del af arealet, rummede rester af en forstyrret grav fra yngre stenalder, omkring 2500 f. Kr., samt en 3.5 x 1.8 m stor, men desværre fundtom grav fra ældre bronzealder, omkring 1800 - 1000 f. Kr.
Bronzealdergraven bestod af et let trugformet leje af hånd- til hovedstore sten, der har støttet en kiste i form af en udhulet egestamme. Graven var dækket af en stor høj bygget af græstørv omgivet af et kraftigt randstensgærde, og i kanten af denne høj var der senere anlagt en 2.5 m stor, cirkulær stenlægning af hovedstore sten, der dækkede over en 25 x 35 cm stor kiste bygget af flade, skråtstillede sten. Kisten rummede en lille samling brændte knogler, men ingen egentlige genstande.

Den lille stenkiste med brændte knogler fra gravhøjen på Bavnsbakke, juli 2007.

Ud fra gravformen dateres graven til slutningen af yngre bronzealder, omkring 600 - 500 f. Kr.

I den sydøstlige del af det kuperede udstykningsområde ved Balle Huse fremkom også udstrakte bebyggelsesspor i form af velbevarede huse og hegnsforløb fra en større bebyggelse, der ligesom pladserne ved Grauballe og Gjern kan dateres til yngre romersk eller ældre germansk jernalder, omkring 4. - 5. årh. efter Kr.

Oversigtsplan over jernalderlandsbyen fra 4. - 5. årh. ved Balle Huse.

Langhus fra jernalderlandsbyen ved Balle Huse, set fra vest. Stolpehullerne er markeret med papskiver, august 2007.

Den udgravede del af bebyggelsen har bestået af seks eller syv indhegnede gårde, der har ligget tæt sammen omkring en lille fugtig sænkning umiddelbart sydøst for en lille sø. De 22 - 27 meter lange hovedbygninger i gårdsanlæggene var traditionelt orienteret med længderetning øst - vest, og inde på gårdspladserne fandtes flere mindre huse, der tolkes som stalde eller lader. Flere af bygningerne ligger meget tæt på - eller overlapper hinanden, og i løbet af landsbyens levetid er der foretaget udskiftning af flere af husene. Et enkelt af husene er blevet fornyet fire gange, så landsbyen må have eksisteret i mindst en generation eller to.
På en lille bakke umiddelbart vest for bebyggelsen fandtes rester af et nedgravet ovnanlæg.

Den formodede pottemagerovn ved Balle Huse under udgravning, juni 2007.

Ovnen indeholdte et sort askelag samt et tykt lag af rødbrændt ler, der tolkes som rester af den sammenstyrtede lerkuppel, der har udgjort ovnens øverste del. Det var ikke muligt at afgøre ovnens funktion med sikkerhed, men antagelig er der tale om en pottemagerovn, der har været placeret lidt væk fra bebyggelsen p.g.a. brandfaren.

Ud over de større undersøgelser, der er nævnt ovenfor, blev der i løbet af 2007 også foretaget en lang række prøvegravninger og mindre undersøgelser på grund af forskellige former for bygge- og anlægsarbejder, bl.a. ved Gjessø, Gråmose, Iller Nedermark, Sorring Syvhøjegård, Gødvad Bygade, Sjørslev, Svostrup, Sinding, Vinding, Levring Efterskole, Sinding Grusgrav, Grønbæk, Ulvdalgård, Bergsøesvej, DanParcs ved Gjern, Hedevænget og Lanstigvej i Fårvang, Fårvang Erhvervspark og Asklev.

Flintøkse og flækkekniv fra en stenaldergrav ved Gødvad Bygade, marts 2007.

Udgravning af en stenaldergrav omgivet af en ringgrøft ved Fårvang Erhvervspark, november 2007.

Årets sidste prøvegravninger blev foretaget i november og december på en række privatejede arealer, hvor der var planlagt dybdepløjning forud for skovrejsning i forbindelse med skovrejsningsrunden 2007. I Silkeborg Kommune var der planlagt dybdepløjning på 10 skovrejsningsområder med et areal på tilsammen 69,7 ha. Heldigvis frafaldt et par af lodsejerene ønsket om dybdepløjning, så evt. skjulte fortidsminder ikke lider overlast, men på en række arealer ved Gråmose, Roe, Christianshøj, Skorup, Fårvang, Skellerup og Tømmerby var det nødvendigt at foretage systematiske prøvegravninger for at afklare, om der fandtes skjulte fortidsminder på arealerne. Ved prøvegravningerne påvistes spor efter forhistoriske hustomter, antagelig fra jernalderen, ved Fårvang og Skellerup, og disse arealer er derfor blevet friholdt for dybdepløjning.

Et af de steder, hvor en dybdepløjning ville kunne have forvoldt voldsomme skader, var på et område ved Tømmerby syd for Them, hvor den nedlagte middelalderlige Tømmerby Kirke har ligget.

Fra prøvegravningen ved Tømmerby Kirke. Gravene i søgegrøften er markeret med opstregning, december 2007.

Kirken blev nedrevet i 1500-tallet ligesom flere andre midtjyske kirker, men kirketomtens beliggenhed var dog stadig kendt, og ved en mindre prøvegravning kort før jul lykkedes det at lokalisere og afgrænse den tilhørende kirkegård, der har dækket et areal på ca. 2000 kvadratmeter. Søgegrøfterne viste desuden, at kirkegården tilsyneladende har været afgrænset og omgivet af et jorddige og en grøft. I de smalle søgegrøfter kunne der iagttages talrige fyldskifter fra nogle af de mange grave, og med stor forståelse og interesse fra lodsejernes side, blev kirketomten og det omgivende kirkegårdsområde derfor taget ud af skovrejsningsplanen og friholdt for tilplantning, så gravene ikke forstyrres. Desuden blev planerne om dybdepløjning af de omgivende arealer ændret, så disse områder i stedet tilplantes med skånsom jordbearbejdning, således at eventuelle, skjulte fortidsminder i området bevares for eftertiden.