Årets udgravninger 2009

Af Peter Mohr Christensen og Knud Bjerring Jensen

Som forudsagt i årsskriftet sidste år har museets arkæologiske arbejde i 2009 været præget af motorvejen på stykket fra Hørbylunde til Funder. Det være sig både forundersøgelsen af og de egentlige udgravninger på motorvejstraceet samt aktivitet afledt af den kommende motorvej. Vi kan således tydeligt mærke, at både kommunen og private bygherrer forbereder sig til den øgede aktivitet, som motorvejens åbning forhåbentlig vil medfører, ved at byggemodne nye erhvervs- og boligområder. Den kraftige stigning i aktivitetsniveauet har medført, at museets arkæologiske stab i løbet af året er blevet udvidet fra tre til syv. De mange udgravninger har resulteret i en mængde ny viden om forhistorien og middelalderen i Silkeborg-området.

Udgravningsmæssigt startede året i bidende frost den 6. januar i Sorring, hvor en af de udskudte udgravninger fra 2008 kom i gang. På baggrund af resultaterne fra forundersøgelsen udlagdes et felt på ca. 11.000 m2 til nærmere undersøgelse. Her fremkom i alt 774 anlæg, primært stolpehuller, men også et par hegnsgrøft/toftegrænser, flere gruber, to brønde samt bunden af et nedgravet lerkar. Der kunne udskilles seks eller syv gårde blandt de mange stolpehuller, hvor flere har været fornyet mindst en gang. Det er ikke muligt med sikkerhed at afgøre, hvor mange af gårdene der har eksisteret samtidigt. Det mest sandsynlige er, at der har ligget fire gårde i området, og at disse så er ombygget/fornyet et par gange. Til flere af gårdene kunne knyttes et eller flere mindre huse, der sandsynligvis har fungeret som stalde, lader eller lign. I to tilfælde placerede økonomibygningen sig vinkelret på hovedbygningen. Endvidere undersøgtes to brønde med bevaret træ. På baggrund af keramik fundet både i gruber, brønde og stolpehuller, dendrodateringer af træ fra de to brønde samt hustyperne skal lokaliteten dateres til 12-1300 tallet. Det nedgravede lerkar er væsentligt ældre end resten af lokaliteten og skal dateres til ældre bronzealder.

Et af middelalderhusene i Sorring markeret med papskiver.

Forud for anlæggelsen af et parcelhuskvarter ved Villumgårdvej undersøgte museet i forsommeren små 2 ha af en bebyggelse fra yngre romersk/ældre germansk jernalder (4.-5. årh. e.Kr.). Den udgravede del af bebyggelsen har bestået af mindst otte indhegnede gårde, hvoraf fem til seks har eksisteret samtidigt. Gårdene har ligget tæt sammen omkring en lille fugtig sænkning. Hvert gårdsanlæg har bestået af et hovedhus og flere mindre huse, der skal ses som økonomibygninger, altså stald, lade eller værksted. Omkring de enkelte gårdsanlæg har været bygget et kraftigt hegn. På indersiden af flere af hegnene fandtes parvise stolper, der har båret en form for tag eller halvtag langs hegnene. Gårdenes indhegnede område var på mellem ca. 30 x 30 m og 40 x 50 m. Flere af husene er blevet ombygget/fornyet to til tre gange og landsbyen må således have eksisteret i mindst et par generationer. Bebyggelsen er som nævnt typisk for den yngre del af jernalderen. Det er dog bemærkelsesværdigt at gårdsanlæggene er betydelig mindre og langhusene kortere, end vi kender det fra de fleste øvrige gårde der er udgravet i Silkeborg-området. Dette kan muligvis skyldes de trange forhold i det kuperede terræn, hvor også den fugtige sænkning tydeligvis har indvirket på gårdenes størrelse og placering. Et enkelt hus var dog markant længere end de øvrige med en længde på hele 43 m. En smule syd for jernalderbebyggelsen undersøgtes et hus fra middelalderen samt resterne efter et par hegnsforløb. Stolpehullerne indeholdt ikke daterende materiale, men typologisk dateres huset til den tidlige middelalder, omkring 1000-1250 e. Kr. Huset er dermed samtidig med Gødvad Kirke og den middelalderlige landsby, som museet undersøgte nord og vest for kirken i 1989 og 2004-2005.

Som første del af udbygningen af et større lokalplansområde i Funder undersøgte museet i sommeren 2,5 ha for enden af Funder Skovvej. Her fremkom på et mindre område under en granplantage 20 slaggegruber. Disse er den sidste bevarede rest efter jernudvindingsovne, og skal dateres til perioden mellem 100-700 e.Kr. Til trods for at arealet under granplantagen var blevet dybdepløjet inden tilplantningen, var der alligevel bevaret mellem 20- 30 cm af slaggegruberne. Der fremkom ikke spor efter huse og hegn i udgravningsfeltet, sandsynligvis på grund af dybdepløjningen. De forholdsvis mange slaggegruber på det begrænsede areal tyder på, at der er tale om en mindre del af et større boplads-/aktivitetsområde, hvor jernudvinding har spillet en stor rolle for bebyggelsens økonomi. Museet skal allerede i år i gang med at forundersøge de tilstødende arealer

Slaggegruberne i kragelund under afgravning.

I Kragelund skulle børnehavebørnene have et nyt hus, i stedet for de barakker de har holdt til i indtil nu. En forundersøgelse af den kommende legeplads afslørede intet af interesse. Derimod viste en hurtig tur på den eksisterende legeplads en del slagge i jorden, og desuden registreredes tre slaggegruber under en af barakkerne. Udgravningen af det kommende byggefelt (ca. 1500 m2) afdækkede ca. 60 slaggegruber, et hus samt store kulturlag indeholdende spor efter både jernudvindingen og videreforarbejdningen af det udvundne jern. Keramik fra kulturlagene daterer pladsen til begyndelsen af yngre jernalder (400-500 e.Kr.). Fundet knytter sig til en lokalitet museet undersøgte i 2001 ca. 300 m mod sydøst. Her fremkom 145 slaggegruber, og meget tyder således på, at jernudvinding har haft stor betydning for jernaldermenneskene i Kragelund.

Nord for F.L. Smidths Vej er et af de steder, hvor Silkeborg Kommune planlægger et større erhvervsområde. I 2009 forundersøgte museet derfor ca. 40 ha. I første omgang drejede det sig om Kingo Karlsens nye domicil. På det 17 ha store område var der tre mindre felter på i alt ca. 7700 m2 med spor efter forhistorisk bebyggelse. I to mindre felter sydøstligst på grunden fremkom tre huse og gruber fra den sene del af førromersk jernalder (200 f.Kr. til Kristi fødsel). I det nordlige felt kunne der udskilles omkring 11 huse og to mindre økonomibygninger. Omkring et par af husene sås et hegnsforløb. På baggrund af hustyper og keramik skal denne del af bebyggelsen dateres til ældre og yngre romertid (0-400 e.Kr.). Endelig undersøgtes en stolpesat skibssætning. Normalt er skibssætninger skibsformede stenanlæg. Stolpesatte skibssætninger er tidligere kun erkendt to steder i Danmark nemlig ved Ejstrupholm og i Snejbjerg. Anlægget er endnu ikke dateret, men vi afventer en C-14 datering af trækul fra anlægget. Den kommunale del af erhvervsområdet, knap 25 ha, forundersøgtes i efteråret. Herved dukkede yderligere dele af bebyggelsen op. Udgravningen af denne del af lokaliteten er til trods for vejret i skrivende stund netop startet op.

Som nævnt har motorvejen fyldt meget i året. Allerede i februar startede forundersøgelsen af strækningen fra Pankas og frem til Funder Kirkevej. Et arbejde der stod på hele foråret og sommeren og blev afsluttet i løbet af august. Prøvegravningen resulterede i ni lokaliteter, hvor en egentlig udgravning har været nødvendig. Der er primært fremkommet spor fra yngre stenalder og bronzealder. Således har museet undersøgt tre overpløjede gravhøje, to stenlægninger (sandsynligvis de sidste rester efter gravanlæg) og bebyggelser fra yngre stenalder, ældre bronzealder samt yngre bronzealder. I forbindelse med forundersøgelsen af en faunapassage ved Hørbylunde fremkom desuden en 3x3,5 m stor stenlægning bestående af hovedstore sten. Under stenlægningen sås et lille stensat kammer. Der var ingen gravgaver i kammeret, men i gravfylden fandtes spredte skår fra slutningen af bondestenalderen (2500-2000 f.Kr.). Graven blev på grund af tidspres undersøgt i forbindelse med forundersøgelsen, således startede entreprenøren anlægsarbejdet samme dag som undersøgelsen af graven afsluttedes.

På motorvejstraceet nord for gården Birkely undersøgtes en mindre bebyggelse i form af tre hustomter, ni kogestensgruber, et større grubekompleks samt tre mindre økonomibygninger d.v.s. lader, værksteder eller lignende. Den fundne keramik daterer lokaliteten til perioden fra yngre bronzealder til starten af førromersk jernalder (700-500 f.Kr). De tre huse repræsenterer således en gård med tilhørende udhus, hvor bygningerne er udskiftet et par gange i dette tidsrum.

Oversigtsfoto af en af gravhøjene ved Skærskovvej i Funder.

Den nordøstligste af de tre gravhøje var plyndret, men det var dog muligt at konstatere, at der havde været to grave, hvor den ældste sandsynligvis var anlagt i slutningen af bondestenalderen. I de to øvrige gravhøje var der henholdsvis en og to grave, der alle tre skal dateres til ældre bronzealder (1500-1400 f.Kr.). Der var ingen gravgaver bevaret i gravene, men i den nordlige høj dukkede to fragmenter af et bronzesværd op i forbindelse med maskinafgravning, og ved den ene af de sydlige gravhøje fandt lokale detektorfolk en bronzedolk i mulden fra højen.
Gravhøjene varierede i størrelse fra 19 til 25 meter i diameter. Da alle har ligget i dyrket mark og derfor har været udsat for mange års dykning er det ikke muligt med sikkerhed at fastslå deres oprindelige højde, men tager vi udgangspunkt i de nærliggende, fredede høje er 3-4 m det mest sandsynlige bud. Højene har alle haft en eller flere stenkæder langs højfoden. I tilknytning til randstenskæder sås stenlægninger i ca. en meters bredde.

Ardspor under en af højene.

Under gravhøjene registreredes flere steder spor efter forhistoriske marker i form af ardspor. Arden er datidens plov og bestod af en kroget gren, som man trak igennem jorden for at løsne den lidt. Fordi der ikke er tale om en jordforarbejdning, hvor mulden vendes, har det været nødvendigt at pløje på kryds og tværs, og herved opstår de ternede mønstre, der ses på billedet.

Omkring de to sydvestlige gravhøje undersøgtes i alt otte huse fra slutningen af bondestenalderen (2500-1800 f.Kr.). Gravhøjene er således ikke anlagt på jomfruelig jord, men området har både været bebygget og anvendt som marker inden det anvendtes som gravplads.

Oversigt over udgravningerne af de to gravhøje (cirklerne) vest for Skærskovvej. De lyse rektangler markerer husene fundet omkring højene.

I området vest for boldbanerne i Funder undersøgtes dele af en boplads fra ældre bronzealder. Her afdækkedes fire huse og flere store lertagningsgruber. Keramik og hustyper viser, at der har været to samtidige huse i perioden fra 1800-1600 f.Kr. Inde i et af husene dukkede et stort nedgravet lerkar op. Det skal tolkes som et faststående forrådskar, muligvis en kornsilo.

Endelig blev der umiddelbart vest for Skærskovvej udgravet en lokalitet med huse fra den sene del af middelalderen eller renæssancen. Et af husene viste sig efter maskinafgravningen som en rektangulær øst-vest orienteret væggrøft med en størrelse på ca. 19 x 7 m. Den smalle væggrøft, samt de tilhørende stolpehuller, var kun ca. 2-10 cm dyb. Dette kunne tyde på, at huset har været en bindingsværkskonstruktion med fodrem og syldsten, en bulkonstruktion eller evt. en stavplankekonstruktion.

En forundersøgelse af et kommunalt erhvervsområde syd for de mange fund på motorvejen afdækkede yderligere en gravhøj samt flere områder med bebyggelse fra ældre bronzealder. Disse lokaliteter er på nuværende tidspunkt kun delvist undersøgt, men udgravningen vil blive afsluttet i løbet af foråret. Der tegner sig således et billede af større bosættelsesområde fra slutningen af stenalderen og ældre bronzealderen i området mellem Funder Kirkeby og Funder.

I årets løb blev flere af museets udgravninger også suppleret med afsøgning med metaldetektor af museets detektorgruppe, der arrangerede flere fællesture på både gammelkendte og nye lokaliteter.

I forbindelse med udgravningen af middelalderbebyggelsen ved Ternevej i Sorring, foretog detektorgruppen en grundig afsøgning af muldjorden over pladsen. Herved fremkom et par små tenvægte af bly, en dekoreret nål til et bronzespænde samt et brudstykke af en gryde af bronzemalm fra 12-1300-årene. Senere på året frembragte en afsøgning af markerne omkring Tvilum Kirke bl.a. en lille bronzefibula fra slutningen af vikingetiden (1000-årene), hvorimod muldlaget over jernalderbopladserne der blev udgravet ved F.L.Smidths Vej og Villumgårdvej kun gav metalgenstande fra nyere tid.

Dolkbladet fra Skærskovvej inden konservering.

Ved Skærskovvej i Funder supplerede detektorgruppen de arkæologiske udgravninger af de tre overpløjede gravhøje med grundige afsøgninger af muldjorden over og omkring højene, for at finde flere dele til det bronzesværd, der fremkom dele af ved udgravningen. Desværre lykkedes det ikke at finde flere stykker af sværdet, men til gengæld fremkom en bronzedolk fra ældre bronzealder (1500-1400 f.Kr.), der antagelig stammer fra en forstyrret grav i en gravhøjene.

Også flere enkeltpersoner har gået med metaldetektor, og gjort gode fund. På en af de kendte pladser ved Voel fremkom flere fine genstande - bl.a. en pladefibula af bronze fra yngre germansk jernalder (ca. 600 e.Kr.) og en trefliget fibula fra vikingetiden (800-årene e.Kr.).

Trefliget fibula fra 800-årene, Voel.

På en ny lokalitet i Voel-området fremkom et unikt bronzebeslag fra sen vikingetid (1000-årene), der har prydet remmen i en stigbøjle.

Pyntebeslag til en stigbøjle fra 1000-årene, Voel.

Stykket er dekoreret med en løve eller drage, der ser sig tilbage over skulderen. Ved Alling Kloster fandt en heldig detektormand flere genstande, bl.a. en seglstampe af bronze fra middelalderen - antagelig 1400-årene. Seglstampen har et monogram i midten og en latinsk omskrift, der desværre ikke er tydet endnu, da den driller Nationalmuseets eksperter.

Seglstampe fra 1400-årene, Alling Kloster

Indenfor samme kategori kan nævnes en velbevaret signetring af bronze fra renæssancen (omkr. 1600 e.Kr.), der fremkom ved Hauge Sø i eftersommeren. Ringen har en lille plade med et bomærke til prægning af laksegl, og har været båret som fingerring. En næsten tilsvarende ring blev indleveret til museet sidst på året. Denne ring er dog ikke et detektorfund, men et "skuffefund" og er fundet i Skellerup omkring 1950. Endelig har en heldig detektormand fundet et par "bondesegl" af bly fra 1800-tallet på en gammel markedsplads ved Knudstrup. To små tenvægte af bly fra middelalderen fundet samme sted antyder, at markedspladsen kan have rødder langt tilbage i tiden, måske med baggrund i sin beliggenhed ved den trafikerede Hærvej.

Året 2009 har således været et travlt år og spændende år, både for museets arkæologer og for detektorgruppens medlemmer. Udover de mange udgravninger der er nævnt ovenfor, har museet også udført en række prøvegravninger. I 2008 var mange af de prøvegravninger der blev lavet resultatløse, men i 2009 afdækkede vi så mange spor efter forhistorisk bebyggelse, at ikke alle pladser nåede at blive undersøgt i løbet af året. På et par af de forundersøgte lokaliteter vil udgravningerne derfor gå i gang, så snart frosten går af jorden. Desuden forventer vi, at udgravningerne på motorvejsstykket mellem Funder og Låsby for alvor kommer i gang i løbet af foråret, så også i 2010 vil det være et almindeligt syn ude i landskabet, at se en af arkæologerne fra Silkeborg Museum med næsen i mulden !