Arkæologiske udgravninger 2008

Foråret og forsommeren 2008 var præget af stor travlhed i marken, hvor den ene arkæologiske undersøgelse afløste den anden. Antallet af budgetter, der blev sendt til godkendelse i Kulturarvsstyrelsen op til sommerferien, tydede på at efteråret ville blive lige så hektisk, men da ferien var vel overstået, slog den økonomiske afmatning igennem, og flere af de planlagte prøvegravninger og udgravninger måtte stilles i bero.
Til trods for at efteråret derfor i højere grad kom til at foregå bag skrivebordet med at få gjort bunken af ufærdige beretninger mindre, end bag gravemaskinen i jagten på nye fortidsminder, bød året dog på en række interessante udgravninger, der skal præsenteres her.

Årets første undersøgelser fandt sted i februar, i forbindelse med etableringen af den sidste del af Søhøjlandets Golfbane ved Danparcs i Gjern. Størstedelen af de berørte arealer viste sig at være uden anlægsspor, men da gravemaskinerne tog fat på en mistænkelig, aflang bakke, der skulle afgraves i terrasser for at indgå i en indspilsgreen, stod det hurtigt klart, at der ikke var tale om en naturlig bakke, men om en stor, overpløjet gravhøj.

Jernaldergravene ved Danparcs under afrensning, februar 2008.

Den øverste del af højen var opført af gult sand, der umiddelbart lignede sterilt undergrundssand, men da der blev lavet et snit gennem den øverste del af højen skiftede højfylden pludselig karakter i ca. en meters dybde, og samtidig blev der påtruffet tre gravanlæg, der var udformet som cirkulære stenkredse af hovedstore sten. Stenkredsene var hhv. 1.7 m, 1.9 m og 2.9 m store, og et lille snit i midten af den ene viste, at stenkredsen markerede en lille brandgrav med aske, trækul, brændte knogler og dele af et lerkar, der var dækket af en flad sten.

Brandgraven var beskyttet med en flad sten.

Gravene er anlagt i begyndelsen af jernalderen, omkring 500 f. Kr., på overfladen af en ældre gravhøj, der antagelig er fra stenalderen. De tre stenkredse har været synlige i mange år efter anlæggelsen, men er på et tidspunkt blevet dækket af et metertykt lag af gult sand i forbindelse med en ny gravlæggelse i højen. Da højbyggeri ikke er almindelig i jernalderen, må den nye grav have rummet en betydningsfuld person, der formodentlig er blevet gravlagt i romersk jernalder, omkring 200 e. Kr.
Ved at ændre lidt på golfbaneanlægget viste det sig, at der var plads til at bevare det usædvanlige højkompleks på stedet. Undersøgelsen blev derfor indstillet, og efter den opgravede fyld var blevet lagt tilbage, blev højen restaureret. Det store græs- og lyngklædte højkompleks ligger nu i udkanten af den nye golfbane, og giver fantasien frit spil til at forestille sig hvad højen rummer af grave, hvem den betydningsfulde person har været, og hvad han eller hun har fået med sig i graven.

I forbindelse med Skovens Dag, der foregik i Silkeborg Vesterskov den sidste søndag i april, foretog museet en mindre udgravning i et par af de mange små stenrøser, der ligger i skoven nord for den gamle planteskole ved skovfogedboligen Kongshus.

Fra undersøgelsen af stenrøserne ved Kongshus på Skovens Dag, april 2008.

Undersøgelsen viste, at de små stenrøser antagelig er opstået i ældre jernalder, ved rydning af sten på et større agersystem. Svage terrasser i skovbunden omkring Kongshus afslører, at store dele af arealerne der i dag er dækket af skov, har været opdyrket tidligere. Fra området omkring Kongshus kendes et gravfund fra ældre romersk jernalder, og fund af slagger fra jernudvinding samt en stor mortersten i sydsiden af stendiget omkring den gamle planteskole, antyder, at der sikkert også skjuler sig jernalderbopladser i området.

Forud for anlæggelsen af et par nye boldbaner i Voel afdækkedes stolpehullerne efter to huse fra ældre bronzealder. Den sydlige bygning var et stort treskibet langhus fra midten af ældre bronzealder og umiddelbart nordøst herfor var et mindre hus, der muligvis er samtidigt med langhuset, men som også kan være en smule ældre. Begge huse var orienteret omtrent øst - vest, og lå let forskudt, med en indbyrdes afstand på ca. 15 m. Det sydlige langhus var 35,5 m langt og 8 m bredt, det nordlige hus var 15,5 m langt og 6,5 m bredt. Langhuset var bevaret i form af to rækker indre tagbærende stolper samt et vægforløb bestående af vægstolper, der stod med en afstand på omkring 2 m. Huset havde rette langsider og afrundede gavle. Midt for husets sydside var en indgang markeret med ekstra stolpehuller udenfor væglinien. Øst for indgangen var afstanden mellem de tagbærende stolpehuller længere end i resten af huset og her fandtes endvidere spor efter en indre dør, der viser at huset har været opdelt i flere rum. Huset har således formodentlig rummet både beboelse, lade og stald, selvom der ikke kunne påvises spor efter egentlige båseskillerum i huset. De kraftige stolpehuller og stolpesporene i jorden viser, at huset har været af en særdeles solid konstruktion, så en brugstid på 50 - 75 år er næppe usandsynlig. Ud fra husets konstruktion og sparsomme fund kan det dateres til midten af ældre bronzealder, omkring 1300-1500 f. Kr.

Bronzealderbebyggelsen ved Voel under opmåling med GPS. I baggrunden ses det lange hus med stolpehullerne markeret, juli 2008.

I det mindre nordlige hus var der ikke bevaret sikre spor efter indre tagbærende stolper og huset var således kun bevaret i form af vægstolperne, der stod med en indbyrdes afstand på 1,5-2 m. Huset havde lige sider og afrundede gavle.
I begge huse fandtes gruber med forkullet materiale og i langhuset indeholdt gruberne endvidere et kværnstensfragment og et enkelt stykke keramik. En foreløbig analyse af en del af det forkullede materiale viser, at der er store mængder forkullet korn tilstede, bl.a. nøgen byg og hvedearterne emmer og spelt, samt enkelte forkullede hasselnøddeskaller og agern. En mere omfattende analyse af det forkullede materiale vil kunne give vigtige oplysninger om agerbruget i ældre bronzealder. Desuden vil C-14 dateringer af kornkerner fra de to huse kunne give en præcis datering af husene, samt afklare om de har stået samtidigt eller eventuelt afløst hinanden. Endelig undersøgtes umiddelbart sydøst for langhuset en ca. 4 x 3 m stor lertagningsgrube med enkelte flintafslag samt forkullet materiale.

En forundersøgelse på arealerne til den nye Arena ved Bjerget i Kjellerup afslørede bebyggelsesspor fra yngre jernalder samt to store teglovne fra slutningen af 1700-tallet. Jernalderbebyggelsen viste sig ved udgravningen at være dårligt bevaret og afslørede sig kun i form af hullerne fra de tagbærende stolper og enkelte mulige indgangsstolper i to dårligt bevarede langhuse samt 21 gruber og to kogestensgruber. På grund af den dårlige bevaringstilstand er det svært at komme med en sikker datering, men på grund af hustypen skal de sandsynligvis dateres til yngre romersk jernalder, omkring 3.- 4. årh. e. Kr.
Endvidere undersøgtes de to teglovne i forbindelse med udgravningen.

Den øverste del af fylden i den nordligste teglovn ved Bjerget fjernes forsigt med gravemaskine, juli 2008.

De fremstod så ens i både flade og snit, at de må have fungeret samtidigt. I fladen fremstod de begge med et ovnkammer på ca. 4 x 7 m, der var omkranset af rødbrændt/sortbrændt undergrundsler. Øst for ovnkammeret sås en arbejdsgrube på ca. 3,5 x 7 m. Afstanden mellem arbejdsgrube og ovnkammer var ca. en meter. Igennem denne balk var der gravet fem indfyringshuller. I de tilknyttede indfyringskanaler fandtes en del forkullet tørv, hvorfor det formodes at tørv har været hovedbrændsel. På bunden af begge ovnkamre lå stadigvæk en del mursten fra den sidste brænding. Sydøstligst i arbejdsgruben sås en tungeformet udposning.

Teglovnen efter tømning og oprensning. Bemærk de fem indfyringskanaler.

Et snit herigennem viste, at der var tale om nedgangen til arbejdsgruben. I bunden af arbejdsgruben i den ene ovn fandtes fire tilspidsede pæle banket ned i undergrunden. De stod med en afstand i øst-vest på ca. 70 cm og i nord-syd på ca. 120 cm , og tolkes som resterne efter et halvtag. Set ud fra et arkæologisk perspektiv er det vanskeligt at daterer ovnene nærmere. Placeringen og størrelsen taget i betragtning er der ingen tvivl om, at vi her har med små jord- eller bondeteglværker at gøre. Det vil sige, at de med stor sandsynlighed er opført efter slutningen af 1700-tallet. Med de nye Landboreformer øgedes byggeaktiviteten på landet. De udflyttede selvejerbønder byggede nye gårde, der oftest var grundmurede.

Bunden af teglovnen var dækket af kantstillede teglsten fra den sidste brænding. Hvert lag har rummet omkring 500 teglsten.

I 1770erne agiterede Det kgl. Danske Landhusholdningsselskab kraftigt for etableringen af små bondeteglovne ved enhver landsby. Målet var at øge standarden ved at indføre en "Beqvemmere og sikrere Bygnings-Måde" ved at rejse huse og gårde af solide brændte sten til erstatning for de "usle Leerhytter, hvor Væggene aarligt klinedes om Sommeren, for at falde ned om Vinteren. Lykkelig endda om de kand staae Vinteren over".

Ligeledes i Kjellerup, i den østlige del af parcelhuskvarteret Digterparken, udgravedes dele af en bebyggelse fra den tidlige del af jernalderen, der blev lokaliseret af Viborg Stiftsmuseum ved en prøvegravning, inden museernes ansvarsområder blev ændret ved kommunalreformen. I alt udgravedes to sikre huse samt et dårligt bevaret/muligt hus, 21 naturlige fyldskifter, 12 gruber, seks kogestensgruber, fem grøfter samt fire fyldskifter. Husene var ca. 12 m lange og havde en bredde på 5-5,5 m. Husene var bevaret i form af de tagbærende stolper samt helt eller delvist bevaret vægforløb i husets vestlige del. I et af husene sås endvidere spor efter båseskillerum i husets østlige del. Husene er typiske for den tidlige del af førromersk jernalder - Tollundmandens tid. Der undersøgtes endvidere flere gruber, hvoraf to indeholdt fund fra den tidlige jernalder i form af keramik og fragmenter af en lerblok.

Grundplan over et af jernalderhusene ved Digterparken i Kjellerup.

Udover de her nævnte udgravninger har museet i årets løb udført en lang række andre prøvegravninger. Mange af disse gav negative resultater, så arealerne kunne frigives med det samme, men ved Ternevej i Sorring afslørede en forundersøgelsen af et nyt erhvervsområde i alt 108 anlæg spredt over en stor del af området. Der var primært tale om stolpehuller, men der fremkom også en hegnsgrøft samt to gruber. Anlæggene koncentrerede sig på arealets centrale del, og fem steder kunne der udskilles huse blandt stolpehullerne. Fra toppen af de to gruber opsamledes keramik fra 12-1300 tallet, en datering der sandsynligvis gælder hele lokaliteten. Udgravning af pladsen vil blive foretaget i 2009.

Forud for et planlagt nybyggeri ved Kragelund Børnehave, blev der foretaget en mindre prøvegravning på arealet vest for børnehaven. Selve prøvegravningen gav ingen fund, men i forbindelse med undersøgelsen registreredes i en kloakgrøft og på et område, som var blevet afmuldet forud for opstillingen af en skurvogn centralt og østligst på børnehavegrunden, syv slaggegruber, en større grube samt en grøft. Desuden kunne personale fortælle, at der jævnligt fremkom slagger på legepladsen.
Der blev ikke fundet keramik eller andet daterende materiale, men der er tidligere flere steder i Kragelund registreret lignende slaggegruber dateret til perioden mellem 100-700 e.kr., hvilket også er den sandsynlige datering af nyfundne anlæg. Da de syv slaggegruber blev fundet inden for et område på kun 17 m2, må det forventes, at der dukker mange slaggegruber op, så museet følger jordarbejdet, når byggeriet går i gang.

Også i 2008 gav skovrejsninger anledning til prøvegravninger på en række arealer, hvor forudgående reolpløjning kunne ødelægge eventuelle spor efter fortidsminder. Ved Vinding og Sepstrup genfandtes tidligere registrerede gravhøje, og i Vinding fremkom desuden hidtil ukendte bopladsspor fra bondestenalderen. Disse mindre områder med bevarede fortidsminder blev efterfølgende friholdt for reolpløjning, så fortidsminderne kan bevares på stedet, hvorimod de øvrige områder blev frigivet til skovrejsning, da der kun fremkom spredte anlæg uden sammenhæng.

Endelig er forundersøgelsen af den første del af motorvejen fra Hørbylunde til Funder kommet i gang. I efteråret undersøgtes de dele af motorvejsstrækningen, der vil blive berørt af brobyggeriet ved Hørbylunde. Her fremkom i alt 36 fyldskifter. Der var primært tale om mindre trækulsholdige fyldskifter, men der fremkom også fire større trækulsfyldte anlæg. De fire anlæg var tilnærmelsesvist runde og havde diameter på 2-3 m. De var mellem 15 og 45 cm dybe. Der fremkom intet i forbindelse med undersøgelsen, der kunne afklare funktionen eller dateringen af de fire anlæg, men de skal muligvis tolkes som rester efter nyere tids trækulsmiler.

Den resterende del af motorvejsarealerne frem til Funder bliver eksproprieret omkring 1. marts 2009, hvorefter forundersøgelsen af dette stykke hurtigst muligt vil blive påbegyndt. Og med strækningen mellem Funder og Låsby så godt som vedtaget er der ingen tvivl om, at motorvejsbyggeriet vil præge det arkæologiske arbejde på Silkeborg Kulturhistoriske Museum i de kommende år.

Peter Mohr Christensen og Knud Bjerring Jensen