Forside -> Skoletjeneste
Opdateret: 11.10.2010



Vintertilbud på Silkeborg Museum

januar, februar og marts 2011

Kære pædagoger og lærere (0. og 1. kl.)

Vi har tradition for, at vi her på Silkeborg Museum giver børn mellem 5 og 7 år deres måske første museumsoplevelse i vintermånederne, da der i disse måneder ikke er så mange besøgende og god plads til, at de kan udfolde sig.
Hvert år har jeg oplevet, at børnene ud over det aftalte arrangement også gerne vil se Tollundmanden, og derfor tilbyder vi som noget nyt:

Historien om Tollundmanden - for de yngste!

I jernalderudstillingen fortælles om Tollundmanden og Ellingpigen. Vi kigger nærmere på livet dengang og nu og sammenligner jernalderhuset, maden, køkkenting, tøj, frisure, legesager med, hvad børnene kender fra deres hverdag derhjemme.
Små praktiske opgaver og genstande/ redskaber, der må røres ved hjælper med til at gøre historien levende.
Der er også mulighed for at prøve jernalderdragter og en kopi af Tollundmandens hue.

Praktiske oplysninger


Gruppestørrelse:
Tidspunkt:
Varighed:
Betaling:
Tilmelding:


maks. 25 + 2 voksne
hverdage mellem 9 og 12
ca. 2 timer inkl. spisepause
200 kr.
87205185/86821499 eller mb@silkeborgmuseum.dk





Med venlig hilsen
Mette Bundgaard
Museumsformidler
Silkeborg Museum